Melonbøf & kartoffelmus

Melonbøf & kartoffelmus

... noget mad ...

Mad skal der til
- og mad kan vi li'!

Ingefærkager

KagePosted by Pia Sun, December 06, 2015 12:32:57
Denne herlige, krydrede kage er fra Alt for Damerne, og jeg har fået den af min kollega Birgit. Birgit havde en portion med på arbejde for nogle år siden - og jeg har bagt dem hvert år til jul lige siden. Så TAK til Birgit! Kagen passer perfekt til både te, kaffe og gløgg.

Der bliver ca. 75 stk. af denne portion.

Ingredienser:
250 g mel
1 - 2 spsk stødt ingefær (efter smag)
2 tsk natron
200 g smør
250 g sukker
1 æggeblomme
1 spsk mørk sirup
1 spsk Lyle´s Black Treacle (OBS: Dette afviger fra originalopskriften)*

* I originalopskriften står der 2 spsk sirup. Jeg har prøvet at putte den engelske Treacle i, med godt resultat! Treacle kan fås i nogle danske supermarkeder, men kræver måske lidt søgen. Almindelig sirup kan sagtens bruges. Jeg kan bare godt lige smagen af den engelske ...

Fremgangsmåde:
Bland mel, ingefær og natron og hak smørret ud i blandingen. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen.
Del dejen i tre portioner. Lav tre ruller med diameter på ca. 3 cm. Læg dejrullerne koldt til næste dag (jeg pakker dem ind i "film" og lægger dem på et skærebræt i køleskabet).

Skær kagedejen i knap ½ cm tykke skiver og læg dem på en plade med bagepapir. Lad der være lidt afstand imellem, da kagerne flyder lidt ud under bagningen.
Bag kagerne gyldne og sprøde ved 200 grader, 6 - 7 minutter. Lad dem afkøle lidt på pladen, inden de flyttes over på en bagerist, hvor de afkøles helt, inden de lægges i kagedåse.

God fornøjelse - og GLÆDELIG JUL!




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.