Melonbøf & kartoffelmus

Melonbøf & kartoffelmus

... noget mad ...

Mad skal der til
- og mad kan vi li'!

Pebernødder

KagePosted by Pia Sun, December 06, 2015 11:58:38
Denne opskrift har jeg fra et besøg på et museum, hvor Peters Jul var temaet. Der var en gammel og mega hyggelig købmandsbutik i udstillingen - og butikken var bemandet, og de solgte fine ting og sager fra gamle dages jul. Vi købte pebernødder og fik opskriften med hjem. Den kommer her (OBS: Det er en kæmpe portion! Den kan sagtens halveres):

Ingredienser:
375 g smør
4,5 dl sukker
3 æg
850 g mel
1 tsk stødt ingefær
2 tsk kardemomme
1,5 tsk kanel
2 tsk natron
½ tsk peber

Fremgangsmåde:
Find en stor skål, hvor der er plads til alle ingredienser + dine hænder. smiley
Mel blandes med krydderierne og natron. Smørret hakkes i små tern og puttes i melblandingen. Sukker og æg tilsættes. Og så skal hænderne i brug! Det hele skal æltes godt sammen. Ælt til dejen er ensartet.

Jeg plejer at rulle dejen ud i lange, tynde (knap 1 cm tykke) stænger. Stængerne lægges på et skærebræt, som stilles i køleskabet. Når stængerne er gennemkolde (f.eks. dagen efter), kan stængerne skæres til pebernødder. Stængerne skæres i knap 1 cm skiver og placeres på bageplade med bagepapir. Jeg bruger ikke tid på at trille dejstykkerne - de placeres på skæresiden på bagepladen. Der skal være ca. 1½ cm mellem hver "nød".

Bages ved 200 grader i 8 - 9 minutter, i øverste halvdel af ovnen. Jeg lader pebernødderne hvile på den varme bageplade i ca. 2 minutter, hvorefter jeg lader dem køle af direkte på køkkenbordet.

God fornøjelse - og GLÆDELIG JUL!


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.