Melonbøf & kartoffelmus

Melonbøf & kartoffelmus

... noget mad ...

Mad skal der til
- og mad kan vi li'!

Ristede græskarkerner

HapsPosted by Pia Thu, October 31, 2013 20:44:54
Det er halloween, og vi har i dag lavet græskarlygter sammen med 3.A (Maries klasse). Det var smadder hyggeligt! Vi gemte kernerne, fordi jeg havde lyst til at prøve at riste dem. Det har jeg netop gjort, og resultatet er blevet super fint.

Jeg gjorde sådan her:
De grundigt skyllede kerner puttes i en pande, hæld vand på til kernerne er dækket og tilsæt 1 tsk. salt. Bringes i kog og koger ved svag til middel varme til al vandet er fordampet. Hæld ca. 1 spsk. rapsolie over kernerne og skru op for varmen. Kernerne ristes, mens du holder godt øje med dem. De skal kun riste i ca. 4 minutter, og de skal vendes/omrøres tit! Varmen får dem til at poppe og hoppe i panden. De er færdige, når de er gyldne. Pas på at de ikke bliver for mørke. Hæld kernerne ud på køkkenrulle og lad dem køle af.

De ristede græskarkerner smager godt - både som en snack, men også i salater.

Prøv evt. også at lave saltmandler smiley.