Melonbøf & kartoffelmus

Melonbøf & kartoffelmus

... noget mad ...

Mad skal der til
- og mad kan vi li'!

Ullas chokoladekage med smørcréme

KagePosted by Pia Sat, October 27, 2012 15:16:48
Denne kage smager bare SÅ GODT!!! Jeg serverede den i fødselsdagsmarathon-weekenden for nylig, og pigerne syntes, den var lækker. Og ja, der er smørcréme i - og ja, jeg spiser af den, men laver den til gengæld yderst sjældent .... smiley

TAK til Bonus-Mor Ulla for denne herlige opskrift!

KAGEDEJ:
175 g mel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
150 g sukker
2 spsk. mørk sirup
2 æg
1,5 dl olie (f.eks. rapsolie)
1,5 dl mælk (eller rismælk)
2 spsk. kakao.

SMØRCRÉME:
100 g smør (stuetemperatur)
100 g flormelis
2-3 spsk. kakao
1 æg (stuetemperatur).
Alle ingredienser røres godt sammen.

Fremgangsmåde:
Kagedejen: Bland alt det tørre først - tilsæt resten. Dejen hældes i en form (ca. str. 30 x 20 cm) foret med bagepapir, bages ved 170 grader i ca. 35 min. Skal afkøle på bagerist. Kagen kan med fordel bages to dage i forvejen!
Skær kagen midt igennem og fordel smørcrémen på den nederste halvdel. Toppen lægges forsigtigt oven på. Drysses med flormelis lige inden servering.

Opbevaring:
Kage uden smørcréme ved stuetemperatur.
Kage med smørcréme i køleskab.