Melonbøf & kartoffelmus

Melonbøf & kartoffelmus

... noget mad ...

Mad skal der til
- og mad kan vi li'!

Blåbærmuffins

KagePosted by Pia Sun, February 04, 2018 14:15:56
Til 12 stk. lækre muffins skal bruges:

200 g blåbær
70 g smør
1,75 dl créme fraiche 18%
1 æg
100 g sukker
citronskal af en halv økologisk citron
1/4 tsk. natron
1,5 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker
195 g hvedemel
3 spsk rørsukker.

Smørret smeltes. Find et piskeris og en røreskål. Smeltet smør blandes med créme fraiche og æg. Pisk også de 100 g sukker og citronskal i. Skift nu piskeriset ud med en røreske, gerne af træ.
Bland mel, natron og bagepulver. Melblandingen røres grundigt sammen med smørblandingen. Undgå klumper. Blåbærrene vendes forsigtigt i til sidst.

Fordel dejen i 12 muffinsforme (smør/spray gerne formene forinden). Drys til sidst ca. en halv teskefuld rørsukker på toppen.

Bag i ovnen ved 190 grader i ca. 25 minutter. De skal helst spises samme dag, som de er bagt (hvilket ikke bør være noget problem. De er SÅ LÆKRE!).

Variation:
Prøv med hindbær eller brombær, og evt. hakket, hvid chokolade. Lav evt. glasur af saft fra de samme bær, som er i kagen. Brombærglasur - NAMME NAM! smiley



Ingefærkager

KagePosted by Pia Sun, December 06, 2015 12:32:57
Denne herlige, krydrede kage er fra Alt for Damerne, og jeg har fået den af min kollega Birgit. Birgit havde en portion med på arbejde for nogle år siden - og jeg har bagt dem hvert år til jul lige siden. Så TAK til Birgit! Kagen passer perfekt til både te, kaffe og gløgg.

Der bliver ca. 75 stk. af denne portion.

Ingredienser:
250 g mel
1 - 2 spsk stødt ingefær (efter smag)
2 tsk natron
200 g smør
250 g sukker
1 æggeblomme
1 spsk mørk sirup
1 spsk Lyle´s Black Treacle (OBS: Dette afviger fra originalopskriften)*

* I originalopskriften står der 2 spsk sirup. Jeg har prøvet at putte den engelske Treacle i, med godt resultat! Treacle kan fås i nogle danske supermarkeder, men kræver måske lidt søgen. Almindelig sirup kan sagtens bruges. Jeg kan bare godt lige smagen af den engelske ...

Fremgangsmåde:
Bland mel, ingefær og natron og hak smørret ud i blandingen. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen.
Del dejen i tre portioner. Lav tre ruller med diameter på ca. 3 cm. Læg dejrullerne koldt til næste dag (jeg pakker dem ind i "film" og lægger dem på et skærebræt i køleskabet).

Skær kagedejen i knap ½ cm tykke skiver og læg dem på en plade med bagepapir. Lad der være lidt afstand imellem, da kagerne flyder lidt ud under bagningen.
Bag kagerne gyldne og sprøde ved 200 grader, 6 - 7 minutter. Lad dem afkøle lidt på pladen, inden de flyttes over på en bagerist, hvor de afkøles helt, inden de lægges i kagedåse.

God fornøjelse - og GLÆDELIG JUL!



Pebernødder

KagePosted by Pia Sun, December 06, 2015 11:58:38
Denne opskrift har jeg fra et besøg på et museum, hvor Peters Jul var temaet. Der var en gammel og mega hyggelig købmandsbutik i udstillingen - og butikken var bemandet, og de solgte fine ting og sager fra gamle dages jul. Vi købte pebernødder og fik opskriften med hjem. Den kommer her (OBS: Det er en kæmpe portion! Den kan sagtens halveres):

Ingredienser:
375 g smør
4,5 dl sukker
3 æg
850 g mel
1 tsk stødt ingefær
2 tsk kardemomme
1,5 tsk kanel
2 tsk natron
½ tsk peber

Fremgangsmåde:
Find en stor skål, hvor der er plads til alle ingredienser + dine hænder. smiley
Mel blandes med krydderierne og natron. Smørret hakkes i små tern og puttes i melblandingen. Sukker og æg tilsættes. Og så skal hænderne i brug! Det hele skal æltes godt sammen. Ælt til dejen er ensartet.

Jeg plejer at rulle dejen ud i lange, tynde (knap 1 cm tykke) stænger. Stængerne lægges på et skærebræt, som stilles i køleskabet. Når stængerne er gennemkolde (f.eks. dagen efter), kan stængerne skæres til pebernødder. Stængerne skæres i knap 1 cm skiver og placeres på bageplade med bagepapir. Jeg bruger ikke tid på at trille dejstykkerne - de placeres på skæresiden på bagepladen. Der skal være ca. 1½ cm mellem hver "nød".

Bages ved 200 grader i 8 - 9 minutter, i øverste halvdel af ovnen. Jeg lader pebernødderne hvile på den varme bageplade i ca. 2 minutter, hvorefter jeg lader dem køle af direkte på køkkenbordet.

God fornøjelse - og GLÆDELIG JUL!

Ullas chokoladekage med smørcréme

KagePosted by Pia Sat, October 27, 2012 15:16:48
Denne kage smager bare SÅ GODT!!! Jeg serverede den i fødselsdagsmarathon-weekenden for nylig, og pigerne syntes, den var lækker. Og ja, der er smørcréme i - og ja, jeg spiser af den, men laver den til gengæld yderst sjældent .... smiley

TAK til Bonus-Mor Ulla for denne herlige opskrift!

KAGEDEJ:
175 g mel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
150 g sukker
2 spsk. mørk sirup
2 æg
1,5 dl olie (f.eks. rapsolie)
1,5 dl mælk (eller rismælk)
2 spsk. kakao.

SMØRCRÉME:
100 g smør (stuetemperatur)
100 g flormelis
2-3 spsk. kakao
1 æg (stuetemperatur).
Alle ingredienser røres godt sammen.

Fremgangsmåde:
Kagedejen: Bland alt det tørre først - tilsæt resten. Dejen hældes i en form (ca. str. 30 x 20 cm) foret med bagepapir, bages ved 170 grader i ca. 35 min. Skal afkøle på bagerist. Kagen kan med fordel bages to dage i forvejen!
Skær kagen midt igennem og fordel smørcrémen på den nederste halvdel. Toppen lægges forsigtigt oven på. Drysses med flormelis lige inden servering.

Opbevaring:
Kage uden smørcréme ved stuetemperatur.
Kage med smørcréme i køleskab.

Fastelavnsboller

KagePosted by Pia Sun, February 19, 2012 12:57:22
Denne opskrift har jeg fået af en bekendt, så jeg ved ikke, hvor den stammer fra - men den er god smiley. Giver 20 skønne fastelavnsboller.

Til dejen skal bruges:
1 dl mælk (rismælk hos os)
50 g gær
125 g blødt smør (jeg smelter smør/margarine i en gryde og hælder derefter rismælken i)
1 æg
4 spsk sukker
ca. 375 g hvedemel.
Smør-/mælkeblandingen hældes en en skål (jeg bruger en stor, rummelig skål), gæren udrøres heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Rør/ælt dejen godt sammen, og stil den til hævning et lunt sted ca. 1 time. Mens dejen hæver, laver du kagecrémen. Denne kagecréme er god og løber ikke ud.

Kagecréme:
1 æg
2 spsk sukker
2 spsk mel
2,5 dl mælk (rismælk)
1/2 tsk vaniliesukker.
Det hele piskes sammen i en gryde. Bringes i kog under piskning. Koges i 2 min.

Dejen tages ud på et meldrysset bord og æltes godt igennem. I den oprindelige opskrift er beskrevet, hvordan dejen skal rulles ud til en firkant, skæres i firkanter osv., men det gør jeg ikke. Jeg deler bare dejklumpen i 2, ruller hver klump ud og deler i 10. Hver lille klump flades ud og får en klat kagecréme. Dejen samles om crémen og klemmes godt sammen, så fyldet er pakket inde. Stil bollerne med sammenføjningen nedad på plade med bagepapir. Efterhæver i 45 min. Bag på midterste rille ved 225 gader i ca. 10 min. Kan (efter afkøling) pyntes efter behag.

Banankage

KagePosted by Pia Sat, January 14, 2012 15:35:11
3 æg

200 g mel

200 g sukker

2 tsk vanillesukker

2 tsk bagepulver

75 g smeltet margarine / smør (jeg brugte rapsolie)

½ dl mælk (rismælk!)

3 store bananer

evt. chokolade (mørk)


Fremgangsmåde:
Start med æg, sukker og så mel, bagepulver & vanille. Bananerne moses og blandes i dejen. Til slut margarinen og mælk.

Bagetid:

Ca. 45 min. ved 180 grader.

Hvis der skal chokolade på toppen, skal denne kun bages med de sidste 5 - 10 min.


Snupset fra http://www.anjasopskrifter.dk/showRecipe.asp?recipeID=2135


*

Rigtig god kage! Jeg fordelte dejen i mine to silikoneforme og bagte dem i knap 40 min. Havde ikke chokolade på. Smagte virkelig godt!

Lines fritterkage

KagePosted by Pia Sat, January 14, 2012 15:31:10
3 æg piskes med
800 g sukker.
125 g margarine/smør smeltes og tilsættes (eller brug rapsolie).

800 g hvedemel blandes med 8 tsk. kanel og 4 tsk. natron.

1 liter kærnemælk piskes herefter let i dejen.

Hæld dejen i en smurt bradepande og bag kagen ved 180 grader i 30 – 35 min.


Når kagen er afkølet røres glasur af:

100 g smeltet smør

500 g flormelis

2 tsk. vanillesukker

8 – 10 spsk. stærk, brygget kaffe

8 spsk. kakaopulver.


OBS: Halveres mængden, passer den til en kageform på ca. 25 x 35 cm.

*

Opskriften har Line fået med hjem fra SFO'en for lææænge siden. Kagen smager SÅ GODT, men kan jo ikke ligefrem siges at være mælkefri...